Ved mindesamkomsten på Hotel Thinggaarden i Hurup den 31. juli 2014 for min bror Bent der døde den 25. juli 2014
Jeg er glad for
Jeg fik en lillebror
Jeg er glad for
Vi kunne lege mange lege hjemme i Kraghede som børn
Jeg er glad for
Vi kunne følges ad til Brønderslev skole, en lang vej 10 km på cykel og jeg kunne fortælle fantasi/røverhistorier for at få tiden til at gå, og jeg var glad for at Bent troede på dem. Det troede jeg dengang, men som voksen fortalte han mig at han ikke troede på dem, men han kunne godt lide at høre dem
Jeg er glad for
At Bent tog mig ud på den ny motorcykel, han var så glad for, selv om jeg syntes han kørte alt for stærkt
Jeg er glad for
At Bent boede et år hos os i Klokkerholm, mens han gik på studenterkursus i Aalborg
Jeg er glad for
Mange gode stunder sammen med Bent og hansfamilie i Kraghede , Ydby, Heltborg, Billund og mange andre steder.
Jeg er glad for
Jeg er glad for de årlige familieweekends i Sæby, også i år i juni hvor vi seks søskende som sædvanlig blev fotograferet med hinanden over vejen. En tradition vi havde haft siden vores far indførte den dengang Bodil var lille og Lis og Else ikke var født.
Jeg er glad for
At jeg sammen med Bodil og Bjarke var inviteret til formiddagskaffe i det dejlige hus i Heltborg den 12 juli .Vi drak kaffe på terrassen og Bent og Elin havde lavet et fint kaffebord og vi fik som sædvanlig hyggelig og god snak.
Æret være Bents minde
Seneste kommentarer